Kategorier
Arbejdsdagbog

Back at it, sort of…

Okay, så der gik lige en uge i stedet for en dag inden jeg vendte tilbage. Mit hoved er fyldt med rigtig mange andre ting for tiden og jeg føler mig utrolig træt og umotiveret.

Jeg har siddet her ved computeren en tid nu, men der er ikke rigtig flow i ordene, jeg kan ikke få kontakt til mine figurer. Jeg har føjet en ny scene til tavlen, endnu en rød post-it der skal skrives på. Jeg har også prøvet at starte på at skrive på en af de andre scener, men som sagt, jeg har ingen ord i dag, intet fokus.

Jeg må bare prøve igen i morgen, åbne computeren og bare prøve. Vi må se om det lykkes. Lige nu virke alt skrivning dybt uvæsentligt. Der er ikke noget der kan ændre det der fylder så meget lige nu og det rareste er at gemme sig i sofaen foran tossekassen og prøve at glemme en time eller to.

Dagens tal: 346 ord, 1 side.

Kategorier
Arbejdsdagbog

Føj for en varme

Okay, så i dag blev ikke min mest produktive dag. Jeg er viking inderst inde og tredive graders varme er lig med total nedsmeltning for mig. Jeg har prøvet at skubbe skrivningen så langt hen på dagen som muligt, men det bliver kun til en enkelt times arbejde. Jeg klistrer fast til bordet og bliver konstant distraheret af at jeg har det så varmt.

Set fra den lyse side er det dog lykkedes mig at få lavet noget. Jeg kunne jo have skulket helt og aldeles, men det gjorde jeg ikke. Jeg har fået læst det jeg skrev i sidste uge og bortset fra lidt stavefejl (og utvivlsomt også kommafejl som IKKE bliver rettet i dag) så var der ikke noget jeg ville lave om, jeg er faktisk rigtig godt tilfreds med den scene. I hvert fald indtil videre.

Jeg har også fået taget hul på endnu en scene så nu kan jeg skifte farve på endnu en post-it yay!

Dagens tal: 772 ord, 1,5 sider, lidt har også ret.

Kategorier
Arbejdsdagbog

Day one!

Første dag i mit nye liv

Skrivebordet er ryddet, opslagstavle sat op, der er lavet sedler med scener der skal skrives og hjemmesiden er sat i søen.

All in all en rimelig produktiv eftermiddag, har brugt ca. de to timer jeg har sat af, men fortsætter nok lidt endnu.

En halv time senere… Så fik jeg tilføjet nogen skriveøvelser til hjemmesiden og jeg tror der er rimelig styr på opbygningen. Så i morgen er der fuld fokus på at skrive. Wish me luck!